|

Mit navn er Asta Jørgensen. Jeg er født
i 1953.
Jeg
er uddannet regressionsterapeut hos Rud og Anette Grandt - Rud Grandt er kendt
fra TV udsendelserne "På rejse med sjælen. Jeg er uddannet hypnoterapeut
og NLP terapeut på Hypnose Skolen v/Bodil Møbjerg. Desuden har jeg taget
uddannelse som reikihealer hos Rick Modlock i Vejle og reikimester hos Enigmas i Odense.
Jeg er og har altid været et søgende
menneske og optaget af den åndelige/ spirituelle verden. Som barn havde jeg
"syn", som jeg ikke kunne forklare. Det resulterede i, at jeg blev jeg
bange og lukkede af for det indtil jeg på et tidspunkt begyndte at forstå,
hvad det handlede om. Jeg har arbejdet med selvudvikling og astrologi i mange år.
Den indianske spiritualitet og tilgang til livet taler til noget dybt i mig.
Gennem de sidste 20 år er min
mand og jeg kommet i Sydfrankrig, Languedoc Roussillon området, hvor vi har et
lille hus. Vi havde begge fra første færd en stærk følelse af genkendelse/af
at være hjemme og følte os draget mod områdets historie, tempelridderne,
katharerne og deres borge, som vi har besøgt utallige gange. Jeg har da også
under en regression oplevet et liv som kathar i dette område. Jeg tror, at
mange mennesker har prøvet dette at komme til et nyt sted og føle, at her har
de været før.
Gennem personlige sjælerejser
har jeg oplevet mange religiøse liv, og det religiøse/spirituelle betyder også
meget for mig i dette liv. Jeg tror på en højere, kærlig og positiv kraft.
Jeg tror på, at alle vores valg, har en konsekvens, og at vi udvikles gennem
flere liv. Jeg tror også at vi i vores sjæl kan have lagrede belastende tanke-
og handlemønstre, som vi ikke behøver trækkes med i dette liv. Ved hjælp af
regressionen kan disse mønstre forklares og også forløses, og på denne måde
styrke vores spirituelle vækst.
L'essentiel
est invisible pour les yeux
"Kun
med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet."
Antoine
de Saint-Exupéry

|